Om hotel cecil

Hotel Cecil er et spillested i indre København, beliggende i en sidegade til Strøget og direkte nabo til den imponerende Helligåndskirken, ligesom Gråbrødretorv kun er et stenkast væk.

På Hotel Cecil, som af mange musikere og agenter betegnes som et af de bedste ‘middle sized’ venues i Europa, kan du opleve koncerter med både danske og internationale artister, ligesom der også er comedy-shows, live-podcast og filmvisninger på programmet.

Baren i stueplan er åben på dage med koncerter, og her kan du nyde de stemningsfulde omgivelser med alt fra craft beer, naturvin til cocktails, uanset om du skal til arrangement eller ej. Hotel Cecils bar har særligt fokus på at anvende danske kvalitetsprodukter.

Med sin antydning af art deco i både arkitektur og indretning har Hotel Cecil en ganske særlig atmosfære, der blot forstærkes af det Gatsby-lignende tapet i entreen, den mørke, klassiske grønne farve på væggene og de mange flotte lamper i messing af nordiske designere som Hans-Agne Jakobsson, Svend Mejlstrøm og Jo Hammerborg.

Spillestedet er en del af Kvindernes Bygning, der blev opført i 1936 og oprindeligt tjente stue- og kælderplan i Niels Hemmingsens Gade 10 som forsamlings- og foredragssal. Sidenhen har lokalerne fungeret som Det Kongelige Teaters ’Gråbrødrescenen’ og fra 1991-2017 som et velrenommeret koncertsted for jazzmusikken, Copenhagen Jazzhouse. Da stedet opstod som spillested på ny, blev navnet Hotel Cecil valgt, da der tidligere har ligget et hotel i bygningen med dette navn.

Folkene bag Hotel Cecil driver også Bremen Teater i København V.

Hotel Cecil
Niels Hemmingsens Gade 10
DK-1153 København K

Tlf - 5028 6652 (mandag og onsdag kl. 11.00 – 13.00)
General inquiries – info@hotelcecil.dk
Lost & Found – lostandfound@hotelcecil.dk
Booking – booking@hotelcecil.dk

Daglig Leder, Katrine Normann Olesen:
katrineNORMANN@hotelcecil.dk

Vagtplanlægningsansvarlig, Bahia N. Jensen:
bahia@hotelcecil.dk

Personaleansvarlig, Tamara Rønbach:
tamara@hotelcecil.dk

Barchef, Tom Russel
TOM@HOTELCECIL.DK

Direktør, Jesper Majdall:
jesper@hotelcecil.dk

Spillestedsleder, Søren Hvidt:
søren@hotelcecil.dk

Produktionsansvarlig, Troels Damgaard Holm:
troels@hotelcecil.dk

Kommunikationsansvarlig, Sune Pape:
sune@hotelcecil.dk

Galleri

VORES STUEBAR ÅBNER KL. 18.00 PÅ KONCERTDAGE, HVOR DU KAN NYDE ET STORT UDVALG AF ØL, NATURVIN, COCKTAILS M.M I STEMNINGSFULDE OMGIVELSER.

BARKORT