Vi er altid på udkig efter servicepersonale, som kan betjene vores gæster i barerne, entréen og garderoben i forbindelse med vores arrangementer.
Som personale hos os er din vigtigste opgave at betjene vores gæster.
Vi vil elske, hvis du har en interesse i de typer shows, som vi præsenterer på Hotel Cecil.
Dine primære funktioner vil være at betjene vores gæster i barerne, entreen og garderoben samt diverse ad hoc-opgaver. Stillingen som personale er deltid og dine ugentlige timer vil variere, da du selv byder ind på, hvilke dage du kan.
Vi søger personale, som motiveres af at arbejde i et højt tempo, er fleksibel, mødestabil og løsningsorienteret, og forstår vigtigheden i, at skabe gode aftener og nætter for vores mange gæster.
Erfaring er ikke et must – den rigtige indstilling og det rette match vægter højest.
Send en motiveret ansøgning samt CV til CECILIE@hotelcecil.dk. Vi vil meget gerne høre, hvorfor det er netop os, du gerne vil arbejde hos.