Nanna Larsen og Ivan Pedersen har lange karriereforløb bag sig med et massivt bagkatalog af selvskrevne, melodiske og langtidsholdbare sange. Deres debutalbum "Fortunate" blev ugens album på P4 ved udgivelsen, og nu kommer duoen til Hotel Cecil den 21. september.
Begge singer/songwriters ejer evnen til at ”bære en melodi” skrive iørefaldende sange med meningsfuldt indhold - samt et trænet talent for at fremlægge den gode, relevante historie for publikum. Nanna & Ivan stiller op – som på indspilningerne - i en tæt, vellydende, nærmest ”underproduceret”, akustisk kvartetform, der lader vokaler og tekst stå sitrende og nærværende klart.
Alt dette ”mere” - parret med sangskrivernes imødekommende og rutinerede fremtoning, udgøres også af et virkeligt godt, lille band bag sig: Gtr. Jimmy Guldbæk, gtrs - Mikkel Grue gtrs +pedal steel, der kompetent fremfører repertoiret, sammen med solisterne, hvor Nanna foruden ak.gtr. spiller banjo og baryton mandolin, og Ivan udover vokalerne håndterer div. percussioninstrumenter.